Interlineær græsk-dansk oversættelse af Det Nye Testamente – 3. reviderede udgave 2023 – 4 bind
Denne bogserie er en ny opdatering og betragtelig udvidelse af Bo Bengtsons græsk-danske interlineære oversættelse af Det Nye Testamente. Værket er resultatet af flere års grundigt arbejde med bibelteksten. Nestle-Alands anerkendte græske grundtekst præsenteres sammen med en leksikal dansk oversættelse under hvert eneste ord. Samtidig tilbydes en ny oversættelse i en parallel kolonne. Et omfangsrigt fodnoteapparat bistår læserne undervejs.
Formålet er at give almindelige danske bibellæsere en hjælpende hånd til at søge bag om de mange oversættelser der findes, og ned i nuancerigdommen i den græske grundtekst.
Bind 1 giver indblik i mindst fire forskellige tilgange til bibeloversættelse samt i de vanskeligheder man støder på, når man forsøger at gengive forlægget på en ’teksttro’ måde. For hvad vil dette i grunden sige? At gengive hvad ordene i sig selv betyder? Eller at gengive den mening som ordene var instrumenter til? Oversætteren tilslutter sig mottoet „så bogstaveligt som muligt, så frit som nødvendigt“. Man skal ikke forvente en ‘poleret’ dansk oversættelse, men en gengivelse som er forsøgt gjort rimeligt forståelig, mens dens hovedsigte har været at hjælpe læsere, som ingen særlige græskkundskaber besidder, til nærmest at kigge oversætterne ’over skulderen’. I fodnoter, i ordforklaringen og i diverse tillæg gives uddybende oplysninger om adskillige ords betydningsnuancer, ligesom man får et lille lynkursus i syntaks og grammatik i det koiné-græske sprog, hvorpå de nytestamentlige skrifter blev affattet.
I de indledende kapitler gives en kort indføring i overleveringen af Det Nye Testamente, ligesom man får et overblik over nogle vigtige bibeloversættelser i den kristne æra. Bogserien er ikke en kommentar til skrifterne i Det Nye Testamente, men fokus er på selve den anerkendte tekst.
Som noget utraditionelt er Guds egennavn Jehova blevet (gen)indført i oversættelsen på de steder, hvor det ifølge flere forskeres mening oprindelig må have stået i de nu tabte originalhåndskrifter til Det Nye Testamente. Dette gælder især i forbindelse med citater fra den anerkendte hebraiske Masoretiske Tekst, hvor Navnet stod. I næsten 80 skriftsteder læser man Guds navn i den hebraiske tekst, hvorfra NT-skribenterne citerer, og man ved, at jødiske oversættere selv var ekstremt omhyggelige med at skrive Navnet med hebraiske bogstaver inde i den græske tekst til deres egen Septuaginta-oversættelse fra 3.-2. årh. f.v.t. Det er således i f.eks. Mt. 22,44 tydeligt, at Guds personlige navn mangler i citatet fra Salme 110,1: „HERREN (יהוה) sagde til min herre…“. Disse og flere andre omstændigheder gør, at Guds navn i formen „Jehova“ er blevet (gen)indsat dér, hvor det synes at høre hjemme i NT. To særtillæg i Bind 1 begrunder dette utraditionelle valg, og i hvert bind oplistes alle de aktuelle eksempler.
Tillæg i denne 3. reviderede udgave:
Bogserien rummer 14 helt nye ekskurser, hvor omdiskuterede emner tages op og drøftes, bl.a.: Var Maria ægte jomfru, da hun fik Jesus? (Mt. 1,23); Hvad betød Jesu parousia – hans komme eller nærværelse? (Mt. 24,3); Er Jesus = Gud? (Joh. 1,1. 1,18); Hvad mente Thomas, da han kaldte Jesus ‘Min Herre og min Gud’? (Joh. 20,28); Døde Jesus på et kors? (Mt. 27,32); Hvordan er Kristus „al skabnings førstefødte“? (Kol. 1,15); Hvordan er „hele Skriften inspireret af Gud“? (2. Tim. 3,16); og flere andre.
Det anbefales at man anskaffer sig alle 4 bind i bogserien, da de generelle forord og tillæg udelukkende forefindes i bind 1 og er relevante for hele værket.