Med glæden i behold

Af Hermine Schmidt

Antal sider: 220
Vægt: 370 gr
Sprog: Dansk
Cover type: Blødt bind
Illustreret med fotos

DKK 150.00


Dette er en ny, udvidet og opdateret udgave af Hermine Schmidts bog.

Den 5. maj 1945 blev en tysk flodpram bugseret ind i Klintholm Havn på Møn. Lasten var ubeskrivelig og vakte berettiget opsigt. Prammens indre rummede 370 udhungrede fanger fra koncentrationslejren Stutthof. De havde gennemgået ufattelige lidelser, og en hjælpeaktion blev straks sat i gang.

Blandt fangerne var 14 medlemmer af trossamfundet Jehovas Vidner. En af dem, Hermine Schmidt, fortæller her sin historie.

Hun fortæller om forfølgelsen under nazismen. Om de barndoms- og ungdomsår der blev revet fra hende. Om hvordan en positiv livsholdning og en stærk tro på Gud hjalp hende til at overleve forfølgelsen og opholdet i Stutthof uden de ar der ellers efterlod sig i sjælene på mange af nazismens ofre.

Hun skriver uden fordømmelse, men som en advarsel til kommende generationer om at bekæmpe uret, had, lidelse og undertrykkelse.

Detlef Garbe, historiker og leder af Neuengamme-museet, skriver: "Hendes beretning er et helt usædvanligt vidnesbyrd. ... Fremstillingen begrænser sig ikke blot til en kronologisk opremsning af begivenheder, men giver et meget personligt indblik i en ung kvindes følelsesliv på daværende tidspunkt. Angsten, anfægtelserne og øjeblikkene med truende fortvivlelse udelades ikke, til forskel fra andre beretninger, som ofte kun skildrer de begivenheder hvor troen sejrede. Derved vinder bogen i troværdighed og bliver således ikke kun interessant for Jehovas Vidner, men også for dem der ikke går ind for dette trossamfund eller som måske endda står afvisende over for det. Man kan fornemme af Hermine Schmidts bog at den er skrevet med hjerteblod."