Grønlandske sygeplejersker fortæller

Af Helle Møller (red.)

Antal sider: 156
Vægt: 350 gr
Sprog: Dansk
Cover type: Blødt bind
Illustreret med farvebilleder

DKK 180.00


Et af formålene med denne bog er at fejre de grønlandske sygeplejersker. Et andet er at beskrive sygeplejen i Grønland set fra grønlandske sygeplejerskers perspektiv. Dette gøres i elleve unikke, selvbiografiske kapitler, forfattet af grønlandske sygeplejersker, som giver en bred beskrivelse af hvad det vil sige at være sygeplejerske i Grønland, af sygeplejefaget og de mange muligheder der eksisterer for en karriere inden for sygeplejen i Grønland.

Forfatterne beskriver det livsbekræftende, udfordrende og somme tider belastende ved at være grønlandsk sygeplejerske i Grønland. Derudover beskriver de hvordan det har været at være blandt de første uddannede grønlandske sygeplejersker, de første sygeplejersker uddannet i Grønland, kampen for at opnå respekt som grønlandsk faggruppe, og hvordan et flerkulturelt sundhedssystem kan være både besværligt og berigende.

I bogens øvrige kapitler gives en historisk og nutidig beskrivelse af sygeplejeuddannelsen og sygeplejen i Grønland. Bogen kan bruges som en inspiration til nye studerende og som en kilde til oplysning for udefrakommende sygeplejersker om sygeplejen og sygeplejerskerne i Grønland.