Under Anden Verdenskrig gjorde Ewald Kaven tjeneste i den tyske værnemagt. Bombeangrebet på Swinemünde, hvor tusinder af civile blev dræbt, blev et vendepunkt i hans liv. Han kunne ikke ryste den skrækkelige oplevelse af sig, og besluttede aldrig mere at deltage i nogen krig.
Efter krigens slutning kom han i kontakt med Jehovas Vidner. Den stålsatte holdning de havde indtaget imod nazismen, gjorde indtryk på ham, og han sluttede sig derfor til dem.
I 1949 oplevede han så de første indgreb mod Jehovas Vidner i DDR, og her lader han sin beretning begynde.
Revet ud af en 'normal' hverdag kastes han ind i et univers som han hidtil ikke kendte. Han fortæller levende om forhørene hos Stasi, hvor han ikke lod sig kue, og beretter med distance og underspillet humor om sit efterfølgende ophold i tugthuset Bützow-Dreibergen, hvor han tilbragte seks lange år. Under alt dette fastholdt han sin personlige integritet. Han døde som et trofast Jehovas Vidne i 2016.
Bogen er redigeret af historikeren Hans Hesse som har tilføjet et afsnit om afsoningsforholdene i Bützow-Dreibergen. Hans medforfatter Falk Bersch har desuden skrevet et afsnit med biografiske oplysninger om Jehovas Vidner som døde under fangenskabet i Bützow.