Bibelen 2020

Af Det Danske Bibelselskab

Antal sider: 1672
Vægt: 1300 gr
Sprog: Dansk
Cover type: Hæftet

DKK 400.00


Bibelen 2020 er en ny samlet oversættelse af Bibelen i et mundret og nutidigt sprog

Den nye bibel baserer sig på en revideret udgave af Den Nye Aftale, der udkom i 2007, og så en ny, samlet oversættelse af Det Gamle Testamente, som har været i gang siden 2013.

Oversættelsesprojektet er forløbet på den måde at hvert skrift i Det Gamle Testamente er blevet oversat af en hebraiskkyndig teolog og gennemarbejdet sprogligt af en danskkyndig, hvorefter en redaktion har sikret den sproglige røde tråd gennem hele Det Gamle Testamente. Endelig er ’Den Nye Aftale’ blevet nyrevideret.

Bibelselskabet har inddraget ikke færre end 500 frivillige ’testlæsere’ på oversættelserne fra Det Gamle Testamente, fordelt på over 60 læsegrupper i hele landet i et aldersmæssigt spænd fra 13 år til 85 år.

Det er tilstræbt at sproget i den nye Bibel skal være:

  • Forståeligt, uden noter
  • Mundret, ikke slang
  • Smukt, gerne poetisk, men ikke ’gammeldags’
  • Rigt varieret – med respekt for tekstens forskellige genrer

 Bibelen 2020 forsøger at gengive meningen i de hebraiske grundtekster ved hjælp af ord og udtryksmåder der er alment forståelige på nudansk. Målet er at teksten flyder let og ubesværet når den læses højt.